Landsbyerne Landsbyer i kommunen : Dall, Ferslev, Volsted, Mjels, Nøtten.
3. BEBYGGELSE.
Landsbyerne er fortrinsvis tilknyttet de gamle randmoræne-
kyster. Eks: Mjels, Ferslev, Nøtten. Ofte er de anbragt på
skråninger ned mod Litorinahavbunden. En særlig type af rand-
byer, sidedalsbyer, er knyttet til sidedalene, og navnlig
til disse nedre afsnit eks: Dall.
Volsted ligger i øvre afsnit af en sidedal "sidelandsby".
Hovedparten af navnene i kommunen betegner landskabelige
forhold eks: Dall.
I Volsted sogn findes således 9 -høj -, 3 -bjærg -, 1 dal
navn.
I Ferslev sogn 8 -høj, 3 -dal, 3 bjærg navne. Desuden
Ferslev, Nøtten, Mjels, Pederstrup.
I Dall sogn 4 -høj, 2 -dal, 3 -strup navne. Desuden Foldager,
Skudshale, Dall.
VOLSTED
Man regner med at typen -sted er lidt ældre end vikingetiden,
og har været forbeholdt ret fornemme høvdingesæder for en
overklasse, som har siddet de første århundreder e. Kr., ind-
til en ny overklasse tog magten (-lev besættelsen). Forleddet
er oftest et personnavn som i -lev.
1355 Wolstedt, 1455 Wolsted
1682 fandtes 12 gårde, ingen huse, en lavvandet sø opfyldte
bypladsen, nåede helt ind til gårdene mod vest, al færdsel
måtte foregå bag gårdene.
1786 gårde og huse danner en sluttet ring omkring en oval
forte. Kun kirken ligger udenfor gårdkransen, det er den
ældste bygning i dag.
1813 søen er svundet ind til sin nuværende størrelse.
Bybilledet har kun ændret sig lidt siden 1786. Foretesøen er
blevet mindre, et forsamlingshus er opført (1914) på den 48om
og indtil 200m brede forte, nogle gårde er forsvundet fra den
østlige del af gårdkransen. Fællesmejeri opført 1906.
Mod NV og SV går to smådale, der forbinder Volsted med vest-
for liggende hoveddal.
Ferslev
1364 Ferslef. -lev stammer fra folkevandringstiden ca. 300-
500. Endelsen hænger sammen med det oldn. udsagnsord leifa
"efterlade", og må antages at have eksisteret i dansk i be-
tydning noget efterladt. Forskerne er uenige om, hvad så
endelsen har betegnet i stednavnene. Nogle har ment "noget
overladt" gods, der blev efterladt krigeradelen som løn for
krigstjeneste. Andre er tilbøjelige til at mene, at lev be-
tyder ejendom, som en mand disponerer over, og som han kan
efterlade til efterkommere. Forleddet næsten altid personnavn
af den type, der kendes fra folkevandringstiden.
Navnene strækker sig mod SV ned gennem Himmerland: Frejlev,
Ferslev, Oplev, Haverslev, Højslev. Ferslev indeholder et
ellers ukendt mandsnavn "Fær".
Mjels
Skrives i ældre til MJELSO og 1664 Miels. Forleddet kunne
være mjeldd, glda. MIALS, jysk mjølle, oldn. meljr "flyve-
sand, sandbanke, sandstrækning. Ordet er beslægtet med
muld og mel. Efterled måske "næs".
Nøtten
1472 Nytten.
Finstrup gård
Gammel selvejergård. I slutningen af middelalderen hørte den
under Viborg bispestol. 1536 krongods. 1583 solgt til Bjørn
Andersen (Vitskølkloster). 1602 tilbage til kronen.
1662 selveje.
Areal, indbyggere, husstande:
Ferslev sogn 1840 ha 1/10 55 545 indb. 142 husst. 1901 478 ind.
Dall sogn 1323 ha - - 338 - 85 - - 296 -
Volsted sogn 1258 ha - - 321 - 84 - - 301 -
kommunen 4421 ha 1204 indb. 311husst. 1075 ind.
Volsted kirke.
Romansk kor og skib. Våbenhus mod syd fra 1873. Kirken er op-
ført af granitkvadre på skråkantsokkel, nord døren er tilmu-
ret. Romanske portalkvadre. Spor af kalkmalede ornamenter på
korhælvingen. Prædikestolen har gotisk snitværk.
Grundplan af kirken:
Befolkning
De historiske mindesmærker i Ferslev-Dall Vol-
sted kommune præges i høj grad af fundene fra oltiden,
i særdeleshed fra stenalderen. Ja, man kan godt sige, at
de eneste historiske mindesmærker der er, er de førnævnte.
De væsentlige fund findes i omegnen af Ferslev by.
Ved Bonderup bro, nordvest for Ferslev by, udgra-
vedes i 1959en stenalderhustomt. Udgravningen blev fore-
taget af Aalborg-arkæologen Oscar Marseen. Af de fundne res-
ter søgte man at rekonstruere bygningen, hvilket også lyk-
kedes. Man kunne nu se, at huset havde været rektangulært i
grundplanen, med siderne af en længde på 6 og 5 meter. Mod
vest har der været en åben gavl, og i en række midt gennem
huset har de tagbærende stolper stået. Mellem disse stolper
og den sydlige langvæg har der været et ildsted, der var
indrammet af kantstillede sten. I ilstedet fandt man 35
lerkar. Rundt om huset har der været en indhegning af sten,
på nær mod syd; denne indhegning har flere steder nået en
højde på ca. en halv meter.
Skitse over stenalderhustomten.
Signaturforklaring:
a: Indhegning af sten
b: Åben gavl mod vest
c: Tagbærende stolper
d: Ildstedet
e: Kantstillede sten
f: Lerkar
I nærheden af hustomten findes to jættestuer, og
fra dette område mener man, der går en brolagt vej ned til
Bjørnholm, der er en forhøjning i et strot engområde. Som
følge af fundene ved Bonderup bro regner man med, at der
også vil findes noget ved Bjørnholm, men der er end-
nu ikke foretaget nogen udgravning.
Ca. 2 km. øst for Ferslev by findes endnu en jæt-
testue; den er placeret i Rævedalen. Jættestuen
har den karakteristiske form, men imellem de store sten er
der udfyldninger af noget, der kunne minde om skifer. Stu-
en er udgravet omkring 1941-42.
Skitse over jættestuen:
Jættestuen består af 9 sten placeret i en bue;
endvidere dannes indgangen af 4 store sten og endnu to
sten, af enorm størrelse, udgør taget.
Foruden de her nævnte fund, har man ved Gydehøj
i Dall-Poulstrup skel fundet en jættestue fra omkring 3000
år før Kristi tid. Endvidere findes der syd for Findelstrup
to jættestuer, hvoraf den ene Skaldhøj-stuen, er to-kamret.
Denne sidste blev udgravet 1938 af museumsinspektør Riismøl-
ler Aalborg.
Af historiske begivenheder findes der ingen i det
her behandlede område. Dog må det lige nævnes, at bønderne
i Dall sogn var fri for at gå på hoveri, da de i stedet be-
talte en slump penge.
Af gamle landsbyskikke findes der ingen, der er
specielle for det her behandlede område, men for Himmerland
i helhed er der skik, der ikke er helt almindelig, nem-
lig det sceneri der udspillede sig, når der skulle være
bryllup.
Når det var blevet bestemt, at der skulle være
bryllup, blev der sendt en "be'-mand" og en "be'-kone" ud
for at invitere gæsterne. At være "be'-mand eller -kone"
var et hårdt job, da de skulle gå rundt og invitere alle
gæsterne, og det var ikke ualmindeligt med 100 gæster.
Når de kom ind på en gård for at invitere, var det skik og
brug, at "be'-konen" skulle have noget at spise, medens
"be'-manden"skulle have en snaps. Nu kan man straks for-
stå, at hvis man skulle invitere mange på en dag, kunne
det godt være besværligt at undgå forstoppelse og berusel-
se.
Brylluppet foregik omkring allehelgen, og grun-
den eller grundene hertil er meget forskellige. Det kunne
for det første skyldes, at man så havde overstået efter-
årsslagtningerne og således havde føde i hus, og ligeledes
skulle de mange gæster gerne have slagtningerne overstået,
da de i forvejen skulle sende føde til brylluppet. En an
den grund var, at ægteskabet ofte skyldtes de unges nære
og intime omgang med hinanden i sommertiden, så det mange
gange var nødvendigt, at de blev gift, og endelig kunne
man jo så passende komme ind i et nyt år, inden den forven-
tede arving kom.
Som før omtalt var det besværligt at få samlet
alle gæsterne, men når man så endelig var samlet, festede
man også i tre dage i træk.
Kirke- og troslivet er i det her behandlede om-
råde som i de fleste landdistrikter. De største religiøse
bevægelser er Indre Mission og Grundtvigianismen, hvoraf
den første vel samler de fleste tilhørere. Den karakteris-
tiske tegn for vor tids tro, den tomme kirke, findes også
i Ferslev-Dall-Volsted kommune.
Af specielle sekter findes der kun nogle enkel-
te Jehovas-vidner, men de har ikke indflydelse på
beboerne, så det er tvivlsomt om de nogensinde får nogen
magt.
BESKÆFTIGELSE.
I over 90% af Ålborg amts kommuner er landbrug hoved-
erhvervet, og dette gælder også Ferslev-Dall-Volsted kom-
mune.
Landbruget i kommunen er som overalt industrialiseret, og
der tænkes her ikke alene på de industrielt producerende
hjælpemidler, så- og høstemaskiner, tærskeværker, mejetær-
skeværker m.m. som landmændene har taget i anvendelse, men
også på landbrugets tilknytning til og afhængighed af indu-
strielle virksomheder, slagterier, bryggerier og mejerier.
Arealfordeling i kommunen 1958:
Kommunen hører til den midtjyske landbrugsregion, hvor
hovedkornarten er "byg". Der foruden dyrkes en del bland-
sæd, havre og byg.
Kartoffeldyrkningen er af stor betydning, af hensyn til
leveringen til spritfabrikkerne i Ålborg.
Både den røde og den sortbrogede malkerace forekommer.
Selv om mælkeproduktionen overvejende finder anvendelse i
mejeribruget til fremstilling af ost og smør, spiller le-
verancen af konsummælk til Ålborg en betydelig rolle.
I kommunen findes i alt 5 kridtværker. Kridtet har stor
betydning som råstof ved cementfabrikationen på de for-
skellige cementfabrikker ved Ålborg. Der graves desuden
til jordbrugskalk.
Ferslev sogn:
Ferslev by: Andelsmejeri (opret. 1888) - kalkværk - maskin-
stationer.
Mjels: 2 kalkværker
Enk. gårde:
Stenhøjgård (36 tdr. land): På ejendommens jord et stykke
fra gården er der for år tilbage fundet en
gravhøj. Den har fra ældre tider haft navnet
"Stenstuen" eller "Stenhøj", og det er her-
fra gården har fået sit navn.
Vinhøj (47 tdr. land): Jorden består af højmark m. kridt-
underlag. På jordens marker findes to grav-
høje "Esbensbjerg" og "Vinhøj", som har gi-
vet gården sit navn.
Stedyssegård (100 tdr. land).
Pederstrup ( 152 tdr. land).
Fuglhøjgård ( 70 tdr. land).
Dall sogn:
Dall by: 3 grusgrave.
Poulstrup: kalkbrud og kridtværk.
Findelstrup: Navnet på en nedlagt torp i Dall søndermark
Efter udskiftningen i 1796 flyttede 3 af by-
ens gårde ud på denne mark og overtog navnet.
Gårde:
Finstrup. En gammel selvejergård, som i slutningen af
middelalderen kom under Viborg bispestol og
1536 blev krongods.
Anneksgården (60 tdr. land): Alm. landbrug m. vægt lagt på
dyrkning af kornavl og mælkeproduktion.
Dallgården (38 tdr. land): Alm. landbrug m. vægt lagt på
dyrkning af kartofler og har kontraktavl med
spritfabrikkerne i Ålborg om levering af et
vist kvantum kartofler.
Dall Østergård (73 tdr. land).
Volsted sogn:
Volsted by: Fællesmejeri (opret 1906).
Gårde:
Nørrevang (40 tdr. land).
Melvang (25 tdr. land)
Volstedgård.
Tinghøjgård
I sognet findes et kalkværk.
Arbejder i fremtiden og fremtidsplaner.
I den nordlige del af kommunen er Dall Villaby vokset op
på meget kort tid. Beboerne, der hovedsagelig kommer fra
Aalborg, er gode skatteydere, men kommunen må påregne ud-
gifter i den nærmeste fremtid til dækning af dette bysam-
funds behov for vuggestue, børnehave m.v.
Kommunen har købt ca. 10 ha. jord fra Finstrupgård ved Dall
til byggemodning og senere udvidelse af Dall Villaby, men
er kommet i vanskeligheder, da denne plan, da den ikke stem-
mer med regionalplanskitsen for Stor-Aalborg. Se vedlagte
udklip.
En del af kommunen berøres af Europavejen. Den er projek-
teret, men endnu ikke påbegyndt. Kommunen får ikke udgifter
i forbindelse hermed. Eventuelle industriområder, som kunne
tænkes etableret, tænkes anbragt i nærheden af denne vej.
Kommunen har ikke endelige planer om at bygge alderdomshjem
eller skole, men man er klar over, at der i den nærmeste
fremtid vil opstå behov for en skole i Dall-området eller
en udvidelse af Ferslev Centralskole, samt at det også kan
blive nødvendigt at bygge et alderdomshjem.
Indflydelsen fra Aalborg trænger sig mere og mere på. Det er
vist kun et spørgsmål om tid, da det hyggelige landsogns
behov for jord til udvidelser.
Det er også et spørgsmål, om kommunen i løbet af nogle få
år vil være for lille (blive for fattig) til selv at klare
de nødvendige opgaver. Vil det ikke være en fordel at lægge
kommunen sammen med Svenstrup - Godthåb - Ø. Hornum kom-
mune? Måske lægge Dall-området ind under Aalborg?
Herom går snakken i sognet. Det er vist ikke aktuelt i øje-
blikket, siger nogle, men måske om nogle år. Lad os se ti-
den an.
Kjell Fruensgaard (sign)
Administration
Før 1795 blev jorden dyrket i fællesskab. Gårdene og enkelte
huse lå i en klynge omkring kirken. Jorden, der lå nærmest
byen, kaldtes bymarken og var opdelt i tre vange til dyrk-
ning af rug, årsæd og græs på skift.
Uden for bymarken lå fælleden, hvor kreaturerne, bæsterne,
græssede.
Arbejdet blev ledet af en oldermand. Oldermanden udarbejdede
sammen med beboerne nogle vedtægter, der var fælles for alle
i bysamfundet. Indholdet kunne eksempelvis dreje sig om be-
stemmelser for hegningspligt, forbud mod at pløje for nær
til naboen i vangen og holde græssende kvæg borte fra op-
dyrkede vange. Ved overtrædelse kunne der fastsættes "vider"
bøder.
ønderne i Ferslev - Dall - Volsted sogn var forholdsvis
frie og ikke meget plaget af hoveripligt. Enkelte måtte dog
arbejde indtil 200 dage om året hos "Herremanden".
Indtil 1803 havde kommunerne ikke del i styret, men blev re-
geret fra de højere stænder.
I 1803 inddeltes landet i fattigkredse, stort set som kom-
munernes grænser er i dag, og beboerne fik del i styret.
Samtidig hermed skete de store landboreformer, der gjorde
det muligt for alle bønder at blive selvejere.
I Dall - Ferslev - Volsted kommune skete udskiftningen af
"Fællesskabet" i 1795 gennem landvæsenskommissionen for
Aalborg amt.
Med grundloven af 1849 blev det lovfæstet, at kommunerne
skulle styre deres egne anliggender under statens tilsyn,
og hermed var spiren til det nuværende kommunale selvstyre
brudt igennem.
De nugældende regler for det kommunale selvstyre findes i
en lovbekendtgørelse fra 1950.
Det kommunale råd.
Sognerådet i Ferslev - Dall - Volsted kommune er sammensat
af 9 folkevalgte medlemmer, alle mænd. Rådet er nærmest u-
politisk.
Kommunen har i dag ca. 1500 indbyggere.
Til at varetage forskellige opgaver i kommunen har sogne-
rådet sammensat nedenstående udvalg, nævn og kommissioner:
- socialudvalg
- børneværnsudvalg
- skoleudvalg
- vejudvalg
- biblioteksudvalg
- kasse- og regnskabsudvalg
- nævninge- og domsmandsgrundlisteudvalg
- sundhedskommission
- bygningsråd
- landvæsensnævn
- hegnsyn
- ungdomsnævn og
- skolekommission
Budget for 1966/67.
Kommunen har en omsætning på henved tre millioner kroner
i indeværende finansår, og udgifterne fordeler sig i store
træk således:
Indtægter
Skatteudskrivning 1054000 kr.
Refusioner fra staten social... 610000 -
- - - veje 200000 -
- - - andre ukendt.
Udgifter
Folkepension, hjemmehjælp og
omsorgsarbejde 440000 kr.
Invalidepensioner m.v. 240000 -
Skolevæsen 240000 -
Administrationsudgifter 95000 -
Veje 145000 -
Andre sociale udgifter 70000 -
Offentlig sygeforsikring 20000 -
Underholdsbidrag 14000 -
Hjælp ved trang i almindelighed 8000 -
Alderdomshjem 8000 -
Hegnsyn og afløst pligtarbejde 8000 -
Biblioteksvæsen 8000 -
Børne- og ungdomsforsorg 7000 -
Udvidet hjælp 4000 -
Sundhedsvæsen 4000 -
Vandløbsvæsen 3000 -
Tilskud til foreninger 3000 -
Kontingenthjælp 1000 -
Henlæggelser til afdrag på lån og
afskrivninger 50000 -
Henlæggelser til dispossitionsfond 125000 -
Diverse 146000 -
Påregnet driftsoverskud 22000 -
På visse områder har kommunen samarbejde med nabokom-
muner. F. eks. deles sundhedsplejerske med Svenstrup
kommune, og det samme gælder en sygeplejerske. Staten
betaler sundhedsplejersken.
Offentlige institutioner. (m.v.)
Skolevæsen: Kommunen havde indtil ca. 1961 4 skoler for-
delt i sognet. I dag er der kun en skole, Ferslev cen-
tralskole, med ca. 220 elever i 1. - 8. klasse, og de gam-
le skoler er nedlagt.
Elever til realafdelingen går i skole i Svenstrup, som
man har en aftale herom.
Pengeinstitut.
Ferslev og omegns sparekasse, der er en filial af Landbo-
sparekassen.
Sociale og kulturelle foranstaltninger.
Alderdomshjem fælles med Svenstrup.
Bibliotek, Sygeplejeforening, sygekasse, husmoderafløser-
ordning, sundhedsplejeske, hjemmesygeplejerske og for-
skellige foreninger af kulturel art.
|
